Du er her: Forside/Fakta/Forbrugerside/Bioplast/Nedbrydelighed/
Medlem
Sektioner
Uddannelse
Fakta
Miljø
Om os | Kontakt | Print | Sitemap | Find leverandør
  Søg »


Der er forskel på bioplast og bionedbrydelig plast

 

   

En typisk tanke man som forbruger kan have, er, at hvis bioplast er bionedbrydelig - ja, så sker der ikke noget ved at kaste fx en pose fra sig i naturen. For hvis man smider en bionedbrydelig plastpose i skoven, vil den forsvinde af sig selv på ganske kort tid – ligesom fx et æbleskrog. Men bionedbrydeligt er ikke det samme som brug-og-smid-væk.  
 
At bionedbryde plast kræver et kontrolleret miljø, dvs. kontrol af bl.a. fugtighed og temperatur og tilstedeværelse af mikroorganismer– betingelser som kun kan styres i industrielle biokomposteringsanlæg. Under de rigtige forhold vil bionedbrydelig plast blive nedbrudt til vand, CO2 og noget biomateriale i løbet af 60 dage. Hvis en bionedbrydelig plastpose blot smides i en hæk, vil det tage adskillige år før den er nedbrudt.

At gøre et produkt som fx en plastikpose nedbrydelig giver ikke megen mening, fordi evnen til biologisk nedbrydelighed ikke løser affaldsproblemet. Det kan aldrig blive et mål at satse på at udvikle produkter, som kan smides væk i miljøets navn.

Konsekvensen af at markedsføre bionedbrydelige plastprodukter i Danmark kan derfor blive, at plastaffaldet vil ligge og flyde i naturen i stedet for at havne i skraldespanden og efterfølgende blive omdannet til varme og energi.
 
Derfor er bionedbrydelighed ikke målet alene. Vi skal kunne bruge plasten til de samme formål, som vi kan nu - og vi skal kunne genanvende den.

Menu

Nørre Voldgade 48 - 1358 København K - pd@plast.dk - Tlf. +45 3330 8630 - Fax: +45 3330 8631
MediaCreeper