Du er her: Forside/Presse/Plastdagen10/Færchlegatet2010/
Medlem
Sektioner
Uddannelse
Fakta
Miljø
Om os | Kontakt | Print | Sitemap | Find leverandør
  Søg »


Målrettet innovationsdirektør modtager

uddannelseslegat fra Jørgen Færch fonden

 

Det blev den kun 34-årige innovationsdirektør Peter Thorning fra Fiberline Composites, der på Plastdagen 2010 i Dansk Design Center, modtog Jørgen Færch Fondens uddannelseslegat på 100.000 kr. Legatet blev overrakt af direktør for Færch Holding Lone Færch.

Legatet blev indstiftet af stifter af virksomheden Færch Plast Jørgen Færch, i forbindelse med, at han modtog Plastprisen i 1993. Jørgen var meget opmærksom på, at plastindustriens fremtid lå på eksportmarkederne, og derfor besluttede han, at Færch Fondens legater skulle gives til personer med fokus på dette.

Selvom han ikke er mere end 34 år, har legatmodtageren Peter Thorning allerede et stærkt generalieblad. I forbindelse med sin uddannelse til produktionsingeniør på DTU, tog han til Schweiz og læste på ETH Zürich. Efter endt uddannelse bosatte han sig i Schweiz, og nåede at bestride jobs på 3 forskellige virksomheder, inden han for et par år siden returnerede til Danmark, og fik ansvaret for at opdyrke Fiberlines salg i blandt andet Tyskland, Frankrig og Italien.

Legatet skal bruges til Peter Thornings videreuddannelse indenfor globalt salg.

Midlerne fra Jørgen Færch Fondens legat skal anvendes til videre uddannelse, herunder studieophold i udlandet for unge beskæftiget i plastbranchen, der på innovativ måde beskæftiger sig med salg, markedsføring og markedsopbygning i udlandet. Vægten lægges på innovativ forretningsudvikling i en globaliseret verden.

   

Menu

Nørre Voldgade 48 - 1358 København K - pd@plast.dk - Tlf. +45 3330 8630 - Fax: +45 3330 8631
MediaCreeper