Processen anvendes til produktion af geometrisk simple emner (f.eks. plader) for at opnå specifikke produktegenskaber som for eksempel lav vægt kombineret med høj styrke. Processen anvendes også til fremstilling af tykke emner for at opnå emner med god overfladefinish, hurtig processering og lav pris.

Eksempel på emne med stor stivhed i midten og pakkeflader af ren gummi yderst (Bi-Plast)
Selve processen foregår på samme vis som gas-injection, men i stedet for luft indsprøjtes en anden plasttype. Først fyldes formen/værktøjet delvist med et plastmateriale og derefter sprøjtes et andet plastmateriale ind i værktøjet. Herved fås en sandwich-opbygning bestående af forskellige typer plast indeni og på overfladen. På denne måde kan der af plastmaterialer med ringe overfladeegenskaber fremstilles emner med en overflade af høj kvalitet. Kernen kan således bestå af produktionsaffald. Det er dog et krav, at materialerne skal være kompatible dvs. kunne hæfte/smelte sammen.
Animation af sandwich-støbning er vist herunder:
Sandwich sprøjtestøbning (ARBURG)
Som eksempler på emner som fremstilles ved sandwich-sprøjtestøbning kan nævnes armlæn og sæder til stole, dørhåndtag, instrumentbræt til biler.

Tandhjul hvor kernematerialet giver stivhed og styrke og skindmaterialet giver lav friktion (Bi-Plast)